Raser efter udmelding: - Boykot PureGym

TIP OS ANONYMT: Kender du mere til sagen? Skriv en fortrolig mail til journalisten på saad@sh.dk
- Opsig dine medlemskaber og boykot PureGym.
Sådan lyder det i skrivende stund på de sociale medier, efter PureGyms administrerende direktør, Humphrey Cobbold, i BBC's talkshow "Question Time" sagde, at han støtter salg af våben til Israel.
Det skriver Daily Mail.
Humphrey Cobbolds ståsted har nu skabt vrede blandt mange mennesker herhjemme i Danmark.
Så meget vrede, at man nu opfodrer til at boykotte PureGym - tidligere kendt som Fitness World - i Danmark, altså landets største fitnesskæde.
SE og HØR har fået tilsendt et screenshot fra en Facebook-gruppe med flere tusinder medlemmer, hvor der opfordres til boykot af fitnesskæden.

Også under billeder på PureGym Danmarks Facebook- samt Instagram-side er brugere begyndt at kommentere, at de tager afstand Humphrey Cobbolds udtalelse.
Nogle brugere skriver sågar, at de alllerede nu har meldt sig ud af fitnesskæden.
- Har desværre været jeres kunde i en del tid nu. Men fra dags dato er det slut, og jeg kommer aldrig igen.
- Skal fandme ikke være med til at finansiere en virksomhed, som støtter drab på spædbørn og civile. Føj for satan, lyder det fra en bruger.
- I kan bruge jeres løbebånd, så meget, I vil. Men I kan ikke løbe fra et velfortjent boykot, skriver en anden.
SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Pure Gym Danmark, men det har i skrivende stund ikke været muligt.