Nyheder23. marts 2013

Rasmus Bjerg: Nu bliver det alvor

I det næste stykke tid lægger skuespillen komikken på hylden
Skuespilleren skal finde en mere alvorlig side af sig selv frem.
Skuespilleren skal finde en mere alvorlig side af sig selv frem.
 Foto: All Over



Rasmus Bjerg har indtaget de danske hjerter med sit komiske talent i ting som "P.I.S" - Politiets indsatsstyrke, "Anstalten", "Danish Dynamite" og "Alle for én og to".


Til næste år kommer danskerne til at stifte bekendtskab med en lidt anden version af den lattermilde skuespiller.

Den 36-årige skuespiller har nemlig fået en rolle i DRs nye store dramasatsning "1864" som handler om slaget ved Dybbøl. Rasmus Bjerg har fået rollen som Oberst Møller.

Rasmus Bjerg: Min erotiske playliste

- Det bliver mere alvorligt. Der er ikke meget komisk over ham ud fra, hvad jeg kan læse i manuskriptet. Men det er jo det gode ved at være skuespiller - at man får lov at lave nogle forskellige ting, siger skuespilleren til seoghør.dk og tilføjer med et højt grin:

- Så håber jeg ikke, at jeg fucker det alt for meget op.

Optagelserne til serien, der med et budget på 173 millioner kroner, er den dyreste af sin slags i Danmark indtil nu, går i gang i begyndelsen af april og kommer til at foregå både i Danmark og Tjekkiet.

Rasmus Bjerg: Jeg er så ked af det

Alle Rasmus Bjergs scener skal indspilles i Tjekkiet og strækker sig over fire måneder med omkring 14 optagedage i alt. De mange flyveture er dog ikke noget, der kan bringe svenden frem på skuespillerens pande.

- Der er jo ikke meget længere til Prag i en flyver, end der er til Sorø i en bil, klukker han.

TV-serien, som ruller over skærmen til august 2014, har også Søren Malling, Sidse Babett Knudsen, Pilou Asbæk, Waage Sandø og Jens Jørn Spottag på rollelisten.


Sponsoreret indhold