Nyheder17. august 2017

Rasmus Bjerg udlever drøm på Puch

Den morsomme skuespiller har udlevet en sand drengedrøm, der involverer en klassisk knallert
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-496107.jpg
 Foto: Thomas Laursen

41 år lyder alderen på skuespilleren Rasmus Bjerg. Det betyder for mange andre, at drømmene om en åben sportsvogn begynder at blive udlevet. Men sådan er det ikke gået for den morsomme mand, der snart skal ud på vejene med sit nye soloshow.

- Men jeg har købt en orange Puch Maxi. Det har altid været en drengedrøm, og så tænkte jeg: 'Hvis det skal være, skal det være nu', fortæller "Mr. Poxycat"-stjernen i det nyeste nummer af Euroman.

Indkøbet er sket op til premieren på det nye show, som handler om at stå midt i livet og tage tilværelsen op til fornyet overvejelse.

Den klassiske, østrigske knallert har også fået et klassisk stykke tilbehør.

- Jeg har udstyret den med en lilla Valash sodavandskasse, afslører Bjerg i interviewet.

Valash var en populær, dansk appelsinsodavand, der ikke produceres mere.

Ud over det kommende one man-show har Rasmus Bjerg også brugt den seneste tid på at indspille en film om den danske sanger og sangskriver John Mogensen, som ventes at få premiere i 2018.

Tidligere har Bjerg parodieret en helt andet sanger, nemlig Rasmus Seebach - i en kampagne, der skulle få pjækkende børn til at møde op i skolen.

Rasmus Bjerg har tidligere haft stor succes i rollen som Mr. Poxycat i den danske sitcom "Mr. Poxycat og co."

Her spiller han entertaineren Jørgen Thomsen, der forsøger at bryde igennem som tryllekunstner.

Serien er instrueret af Nikolaj Lie Kaas, som Rasmus Bjerg også lavede den populære duo "Nik og Ras" sammen med i forbindelse med Zulu Comedy Galla.

Rasmus Bjerg har altså opnået lidt af hvert i sin karriere, og lige nu er det altså Puch Maxien, der er den nyeste sejr i entertainerens liv.

Sponsoreret indhold