Rasmus Brohave på glatis: Faldt på trappen
19-årige Rasmus Brohave har ikke fået den bedste start på foråret.
Ligesom de fleste, så kæmper YouTube-stjernen også med fodfæstet i sneen udenfor.
Det er dog ikke på grund af sneen, at den unge net-stjerne nu render rundt på krykker.
Rasmus Brohave skriver på sin Twitter-profil, at han har forstuvet sin fod, efter han faldt på en trappe.
YouTuberen er dog ikke så nedtryk af situationen, at han ikke kan tage situationen med et smil.
- Men det så helt sikkert sjovt ud, da jeg faldt på den trappe, skriver Brohave om den uheldige situation.
På krykker
Uheldet har betydet, at svendborggenseren er nødt til at gå med krykker i det næste stykke tid, indtil hans fod igen er helet.
Artiklen fortsætter under billedet...
Rasmus Brohave: Sagde nej til ”Vild med dans”
Det dramatiske fald kommer, ligesom alle andre ulykker, på et uheldigt tidspunkt. Den 19-årige charmør er nemlig i fuld gang med flere optagelser til både YouTube og TV.
Blandt andet har man på Rasmus Brohaves Instagram-profil kunne se, at han har været i Jylland for at optage en ny sæson af Kanal 5's racerprogram "5. Gear".
Derudover er han også i gang med at filme nye afsnit til sin YouTube-serie "Hvad kan jeg blive", som er en stor succes.