Rasmus Seebach: Fik alle til at græde
Det er ikke nogen hemmelighed, at Rasmus Seebach er en følsom fyr.
Under gårsdagens store "Knæk Cancer"-show spillede han en helt ny sang med titlen "Fri". Og den fik tårerne til at trille ned ad kiinderne på mange i salen og formentlig ude bag skærmene.
Se også: Kæresten er cool med "Olivia"
- Sangen handler om at tage afsked. Jeg har trukket en hel del på egne erfaringer, men også prøvet at sætte mig i andres sted. Blandt andet har mine besøg hos Børnecancerfonden givet inspiration til sangen, fortæller han.
Mens Rasmus Seebach spillede sin nye sang, rullede der billeder over skærmen af mennesker i forskellige aldre, som har tabt kampen til kræft.
Læs også: Så stor en gentleman er Seebach
Hele salen var musestille, og man skulle nærmest være lavet af sten for ikke at blive dybt påvirket af stemningen og sangen i sig selv.