Rasmus Seebach raser over ny bog
"Hvad er Rasmus Seebachs yndlingsmusik, hvordan skal hans kæreste være, og hvad var han blevet, hvis han ikke havde været musiker?".
Sådan lyder omtalen af bogen "Alt om Rasmus Seebach", som netop har ramt de danske butikker.
Og selv om det lyder fristende, at man kan få alt at vide om den storsælgende charmetrold, advarer han sine fans mod at investere de 99 kroner, som bogen koster. Rasmus Seebach har namlig ikke selv været inde over.
Læs også: Rasmus Seebach: Alle vil ha' ham
- Halløj allesammen! Håber I hygger. Der er vist udkommet en bog om mig i går, der hedder "Alt om Rasmus Seebach". Dem der har lavet den, har IKKE spurgt mig om lov, og det synes jeg ærligt talt er lidt strengt. Ville bare lige sige det, så I ikke køber noget, I tror jeg har lavet, skriver han på sin facebook-profil, som bliver fulgt af næsten en kvart million danskere.
Læs også: Rasmus Seebach: Forlader Danmark
Samtidig fortæller den 31-årige popstjerne, at han selv har overvejet at skrive en bog på et tidspunkt.
- Når tiden er til det, vil jeg rigtig gerne lave en bog, hvor jeg giver noget af mig selv, hvis nogen skulle ha´ lyst til at læse om en tosse som mig. Ha´det dejligt!! Ralle.