Rasmus Seebach: Svært at vælge gudforældre
Mens Holger blev passet, benyttede Rasmus Seebach og kæresten Julie Teglhus den lille pause til at smutte i biografen for at se dokumentaren om komikeren Anders Matthesen.
Her kunne parret dog ikke undgå, at snakken faldt på familiens nyeste medlem.
– Det går rigtig godt, og det er ret fedt. Han hedder Holger Teglhus Seebach og er tre og en halv måned gammel, sagde sangeren.
For nylig var Holger midtpunkt, da han blev døbt.
Seebach vugger lille Holger på en helt speciel måde
– Min storebror blev gudfar. Jeg gjorde sådan, at før vi overhovedet vidste, hvilket køn det ville blive, sagde jeg, at hvis det bliver en dreng, så bliver det min storebror, og hvis det bliver en pige, så bliver det min lillesøster. Jeg synes, det er svært at vælge mellem sine søskende, afslørede Rasmus Seebach, inden hans yndige kæreste Julie afbrød:
– Hvis der kommer en til, så bytter vi, sagde hun til SE og HØR.