Regner Grasten køber svimlende dyr lejlighed

Der er penge i at lave film.
Regner Grasten, som står bag biografbaskere som "Krummerne", "Kærlighed ved første blik" og "Hvidstengruppen" har i hvert fald netop smidt knap otte millioner kroner efter en fireværelses lejlighed på den attraktive Gammel Kongevej på Vesterbro i København.
Den populære filmmand var hurtig på aftrækkeren, da lejligheden kom på markedet.
Til salg-skiltet var knap nok sat i vinduet på den 183 kvadratmeter store fireværelses, før filmmanden efter blot fem dage skrev under på slutsedlen.
7.900.000 kroner kostede hele herligheden, som den 61-årige filmmans nu ejer sammen med sin hustru Tove Grasten.
Tidligere på året var den tidligere Liverpool-profil Daniel Agger på udkig efter ny bolig og endte med at købe lejlighed for et tocifret millionbeløb.