Nyheder24. november 2009

Remee: Det går fantastisk med os

Kærligheden stråler ud af ”X Factor”-dommeren, som nyder at kunne følges ad med Michala Kjær på den røde løber
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-dk09/november/remeemichalainlove1-jpg.jpg
 Foto: Michael Medgyesi

Det er, som om der flyver en sværm af amoriner rundt om popsnedkeren for tiden, når han dukker op til premierer og receptioner på den røde løber. Årsagen: Michala Kjær.
Kærligheden til den bare 20-årige, stenrige og flotte pige fra Sandbjerg er nemlig stor, og Remee indrømmer gerne, at han nyder hendes selskab.

- Det er rart bare at kunne tage Michala med rundt til sådanne ting, uden at der er nogen hemmeligheder. Men det har der jo i øvrigt aldrig været. I afslørede jo nærmest vores forhold, før vi selv vidste, at vi var kærester, griner Remee, da hans "børn" - Alien Beat Club - holdt pladerelease på Josty i København.

- Så det går bedre end nogensinde med jer?

- Det er jo aldrig gået dårligt, så det kan man ikke sige. Men det går fantastisk med os. Altså, vi skal jo ikke giftes endnu, men vi har det godt. Ej, slet det med bryllup - det var en fortalelse, lyder det med vanligt lune og glimt i øjet fra den mørklødede charmetrold.

- Det er altid godt at have nogle at følges med. Både på den røde løber og i livet, filosoferer han.

Sponsoreret indhold