Nyheder21. august 2017

Dyr fest: Remee lukker party-selskab med milliontab

Det lykkedes aldrig for Remee at gøre det til en god forretning, at 'trække hele verden' til København
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/remee-21082017.jpg
 Foto: All Over Press
Den populære X Factor-dommer og musikmager, Remee, har lukket et af sine selskaber med millionunderskud, skriver BT. Det er 'fest-selskabet' Arive ApS, som aldrig rigtig kom op at flyve og nu lukker med en negativ egenkapital på 3.304.336 kroner efter et underskud i 2016 på 394.000. Året før var underskuddet 666.000 Og i selskabets første regnskabsår var det endnu værre med et underskud på hele 2,7 millioner kroner.

Remee ville trække hele verden til København

Remee stiftede selskabet i 2013 og havde en pakistansk rigmand med inde over som medaktionær, skriver BT.

Formålet med selskabet var at 'at trække hele verden til København', skriver BT.

Det fortæller Remee på en præsentationsvideo, du kan se neden for. - Der er så store muligheder, og der er så mange, der gør det godt i nattelivet, så det vil vi gerne vise hele verden, siger Remee. Men på samme video fortæller han om startvanskeligheder. - Vi troede, det ville blive nemmere, men det har taget seks måneder at finde de rigtige locations og de rigtige dj's og at få forhandlet de rigtige priser med dj's, men nu er det endelig lykkedes, siger Remee på videoen, der er fra den 8. maj 2014. Men den 31. maj 2014 stod Arive bag en kæmpe fest på lejlighedshotellet STAY, hvor der var fløjet dj's ind fra hele verden. Det begyndte klokken 15 med 'svedige Ibiza-dj's og sluttede ni timer senere med hovednavnet 'Tiesto', som Remee kalder 'de sidste ti års bedste dj'. Men selv om man således havde verdenseliten på plads til premieren, så var det ikke noget, der gav et cashflow til Remees kasse, og nu har Remee og medaktionæren besluttet at lukke selskabet ned med en 'frivillig likvidation'. Remees præsentation af 'Arive':
Remee er medejer af natklubben Arch i indre København. Den kom ud af 2016 med et underskud på 1.422.942 kroner i 2016. Klubben blev ombygget i 2016 og var kun åben i otte af årets måneder. Selve åbningsfesten, der skulle have fundet sted fredag den 22. april 2016, måtte udskydes, da en tåreværedet Remee måtte konstatere, at man slet ikke var klar til at åbne efter ombygningen. Efter at have knoklet en uge var klubben endelig klar til åbning. - Denne gang er det alvor, skrev Remee om den udskudte åbning på Instagram. Galleri - Remees søde liv:

Remees søde liv

Sponsoreret indhold