René Dif: Førte Bornholm til sejr
Solen skinner ekstra meget på Bornholm i de kommende dage, for det blev René Dif og hans bornholmer-sild, der vandt på point i finalen af kordysten "AllStars".
En modig Clemens kæmpede bravt med sine sønderjyske stemmer, men Difs enorme erfaring og brede publikumsappel blev afgørende for udfaldet.
- Det har været en utrolig oplevelse med nogle fantastiske mennesker.
Det er helt sikker, at vi skal ses igen. Nu skal der festes, og så glæder jeg mig til at komme hjem til min kæreste og min datter, sagde en rørt René Dif efter sejren.
Finalen forløb således:
1. runde:
Clemens Sønderborg-kor lægger ud med lave jabs, reggae-rytmer og hutu-negere, da de svinger sig igennem Anne Linnets sang "En forårsdag". Det er ikke til at se, at koret har varmet op siden tidligt om morgenen.
2. runde:
Difs hvidklædte Santa Lucia-piger forsvarer sig selvsikkert med masser af sceneskum, violinspil og kandelabre. Madonnas "Like a prayer" går rent ind hos publikum. Clemens må føle sig rystet.
3. runde:
Clemens vælger at gå i offensiven med en bemærkning om, at han har kapret en stemme fra Bornholm. Clemens-pigerne kæmper sejt for at holde fokus, og Bifrostnummeret "I kan ikke slå os ihjel" køres igennem på rutinen.
4. runde:
Trætheden kan kun svagt anes, da Dif & Co. tømmer de sidste ressorurcer på "You get what you give". Med en sikkerhed som pendulet på et bornholmerur flytter Difs veloplagte kor sig godt på scenen.
- Du får hvad du giver, lyder Renés rammende afslutningsreplik, og publikum kvitterer med et enormt bifald.
5. runde:
- Tag mig med til Johanna, synger Clemens' tropper. Helt suverænt og med en svævende lethed styrer de hvidklædte sønderjyder og lyden fra syden slaget indtil gonggongen lyder.
6. runde:
- Tjør på René, hepper Rønne og omegn, da Differne afslutter med "Life is a highway". Med en ildhu som en plæneklipper på raketbenzin løber holdet i mål med noget, der allerede inden pointoptællingen ligner en sikker sejr.