René Dif: Kæresten er stripfit-ekspert
René Dif vil have en kvinde, som kan finde ud af at bevæge sig. Det er sikkert og vist. Hans ekskæreste Stine Kronborg er professionel pole-danser, og underviser kvinder i at sno sig om en stang.
Hans nye kæreste Rikkemaija er stripfit-instruktør i Hellerup og altså også professionel i den sensuelle boldgade.
- Jeg har altid trænet meget, men for at være helt ærlig, så keder det mig. Jeg havde hørt om stripfit tidligere og vidste bare, at det ville blive et fantastisk koncept, så jeg fik undervisning af en stripper i et halvt år for at få styr på bevægelserne, fortæller René Difs kæreste i Alt for damerne.
Målet er nået. Rikkemaija har fået så meget styr på de sensuelle bevægelser, at hun nu kan lære dem fra sig. Og hjemme bliver René Dif selvfølgelig ikke snydt.
- Det gør virkelig noget at turde se sig selv være sexet i spejlet, så tør man også vise det udadtil, siger den flotte brunette, som forsikrer, at stripfit ikke handler om at lære at smide tøjet, men blot er en træningsform.