![Dons må undvære Dif, når dommen falder over parrets rumba](https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/film-og-tv/rene-svigter-jpg.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy&ar=394:221)
Når nydanserne fredag aften atter bliver svunget rundt på dansegulvet af deres professionelle partnere, mangler der én.
Selv om René Dif i sidste uge gik videre efter en laber samba, er det kun hans dejlige danselærer Luise Dons, der er at finde i studiet.
René er nemlig taget til Oslo sammen med Aqua for at fyre den af ved en stor koncert.
- Jeg er virkelig ked af, at Luise skal stå i "Vild med dans"-studiet alene. Det gør ondt i hjertet, men koncerten var aftalt, længe før jeg sagde ja til "Vild med dans", fortæller René til Her&Nu.
René og Luise håber dog ikke, at fraværet kommer til at koste dem deltagelsen i programmet, og seerne og dommerne får da også lov til at bedømme dem i en helt ny rumba, som er optaget på bånd og bliver vist på storskærm.