Nyheder23. januar 2018

Renée Toft Simonsen: Forærer lejlighed til datteren

Renée Toft Simonsen har solgt sin lejlighed ved Søerne i København til datteren, modellen Ulrikke Sandvad.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rebe.jpg
 (Foto: All Over)

I København kan det være vanskeligt at finde en bolig, der er til at betale.

Men Ulrikke Sandvad har fået en hjælpende hånd fra sin mor Renée Toft Simonsen.

Den 24-årige model har købt den stuelejlighed, som Renée Toft i 2015 betalte 3.695.000 kr. for.

Ulrikke har betalt 3,8 millioner kr. for den 106 kvadratmeter store bolig, som tidligere var beboet af Thomas Helmigs datter Ida-Marie.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/renee-og-ulrikke-toft-simonsen.jpg
 Foto: DSG)
24-årige Ulrikke og mor Renée Toft Simonsen, 52, har flere gange optrådt sammen som modeller. (Foto: DSG)

De 3,8 millioner kr. er en yderst favorabel pris set i forhold til de seneste års prisstigninger på det københavnske boligmarked.

Lejligheden ligger 50 skridt fra Søerne og få minutters gang fra Kongens Have.

Ulrikke Sandvads far er den tidligere jetsetter og fiskeridirektør Kristian Sandvad.

Ulrikke har en to år yngre bror, Jens-Kristian, som også er model.

Se lejligheden på billedet herunder:
https://imgix.seoghoer.dk/renee-toft-simonsen.jpg
 Foto: Thomas Laursen
Lejligheden nederst i denne elegante ejendom har skiftet hænder, så det nu er Ulrikke Sandvad, der har nøglen. (Foto: Thomas Laursen)

Sponsoreret indhold