Renée Toft Simonsen: Mistede et ufødt barn
Uadtil virker hun glad og positiv. Psykologen, børnebogsforfatteren og supermodellen Renée Toft Simonsen. Og så har hun for længst scoret Thomas Helmig, der stadig sætter kvindehjerter i brand. Parret har været gift siden 2000.
Men ikke alt har været lutter idyl for den smukke Renée Toft Simonsen. Det afslører hun i et meget åbenhjertigt interview med ugebladet Søndag. Her taler hun om sorg.
- Jeg mistede et ufødt barn, som kunne have været 11 år i dag. Det var en graviditet uden for livmoderen, og da det skete, var vi naturligvis kede af det, fortæller hun.
Renée og Thomas: Heftige skænderier
Renée Toft Simonsen har to børn fra et tidligere forhold, og Thomas Helmig et. Sammen har de sønnen Hugo. Og børnene var da også det, Renée valgte at fokusere på.
- Men jeg havde den der: Nu skal du ikke være utaknemmelig, Renée. Vi har fire sunde og raske børn, jeg har et dejligt liv og har været meget priviligeret. Jeg følte, jeg havde været så heldig, at jeg ikke kunne tillade mig den der tristhed. Da jeg så forleden skulle rydde op på loftet, fandt jeg et plasticchartek med ting fra mit hospitalsophold, bl.a. et plasticarmbånd fra indlæggelsen, og der skete der det, at alle følelserne vældede op i mig igen, fortæller hun.
Renée Toft Simonsen fortæller i interviewet også, hvorfor hendes veninder er vigtige, og hvad de laver, når de er sammen. Det kan du læse her.
Thomas og Renée: Køber vild luksuslejlighed