Nyheder16. juni 2011

Rigmor Zobel: Far bakkede op

Jetsetdronningen fik uvurderlig støtte af erhvervsmanden Peter Zobel under kokainskandalen
https://imgix.seoghoer.dk/media/fb3f462cde1a488d90a90b40ca0c6c4e.jpg
 Foto: All Over

Efter navneforbuddet i den stærkt omtalte sag om en jetsetter og en stor mængde kokain blev ophævet, og det kom frem, at det var Rigmor Zobel, som gemte sig bag tilnavnene som "snedronningen" og "jetsetdronningen", blev hun stemplet som dårligt selskab.

Kongefamilien, som hun før havde været særdeles tæt på, nægtede at blive set i hendes selskab, og også andre fra den nordsjællandske elite vendte hende ryggen.

Læs også: Rigmor Zobel: Misbruger Men hendes far, erhvervsmanden Peter Zobel, som er fast inventar til dronningens fester, stod bag sin datter.

- Det er selvfølgelig en frygtelig belastning, når det går ens børn skidt. Rigmor er et voksent menneske og skal selv tage ansvar, men som far har jeg støttet hende alt, hvad jeg kan. Som familie er vi kommet igennem krisen, fortæller Peter Zobel til Billed-Bladet.

Læs også: Rigmor Zobel: Jeg har taget kokain

Og ikke nok med, at han støttede sin datter gennem den turbulente periode. Han forsvarer hende også gerne:

- Jeg mener, hun er blevet generet ud over alle grænser af visse dele af pressen, og jeg mener ikke, det er en fornuftig retstilstand, at vi har et system, hvor enhver klage over politiet bliver undersøgt af politiet selv, raser jetsetdronningens far i Billed-Bladet.


Sponsoreret indhold