Rikke Gøransson er kirkegænger: Bibel-babe
Der er ikke meget helligt over det, når Rikke Gøransson gennem de sidste otte år har budt velkommen til sex, druk og bikinibabes i realityprogrammet ”Paradise Hotel”.
Men privat finder den 30-årige TV-vært, der selv har deltaget i både ”Paradise Hotel” og ”Robinson Ekspeditionen”, ro og styrke ved at gå i kirke og læse i Bibelen. Det fortæller hun i et interview med ALT for damerne.
– Cirka en gang om måneden går jeg ind i kirken for mig selv. Det er i kirken, jeg lukker op og mærker efter, og jeg kan sagtens begynde at græde, fordi det er så overvældende, fortæller TV-godten, der også dyrker sin tro hjemme fra sofaen.
Rikke Gøransson giver Bendtner klar besked
– Igennem livet har jeg søgt råd i Bibelen – især når jeg har haft det rigtigt svært og været alene. Da jeg var i midten af 20’erne, havde jeg et halvt år, hvor jeg ikke havde fået plejet mit forhold til mine forældre ret godt, og da min forlovede og jeg brød med hinanden, følte jeg mig utrolig ensom. Der hev jeg fat i Bibelen og læste en del i den.
– I dag bruger jeg mere Bibelen som en positiv læsning til eftertanke, fortæller frøken Gøransson, som bor sammen med sin syv år yngre kæreste Mads Madsen.
Video: Rikke Gøransson er ikke nem at tilfredsstille
Se flere billeder af Rikke her: