Nyheder1. september 2013

Riskær og kæresten: Slog op efter våd nat

Parret var først på Sunday Club og fortrak kl. 2 til privaten med venner. Vi skal have nogle piger med foreslog kammerat inden afgang
Riskær og kæresten - nu ekskæresten - Laura, da de spiste middag tidligt på aftenen på Pluto.
Riskær og kæresten - nu ekskæresten - Laura, da de spiste middag tidligt på aftenen på Pluto.
 Foto: Facebook



Da Seoghør.dk's udsendte residerede på Sunday Club i København lørdag nat, sad Klaus Riskær og kæresten, 28-årige Laura Petersen, i en reserveret siddebås på terrassen, mens de snavede løs og så meget forelskede ud..

Ved siden af tronede levemanden og radioværten Mads Holger og hans nye flamme, som Riskær og Laura tidligere havde spist par-middag med på Restaurant Pluto.

Men pludselig ville selskabet hjem til Riskær, hvor festen åbenbart skulle fortsætte i privaten. Riskær puttede frakken om sin kæreste, forlod et bord bugnende med glas og sprut og hviskede adressen på sin lejlighed til en kammerat, der straks replicerede: "Vi skal have nogle piger med".

Riskær: Lufter ny dame

Hvad der er foregået til den famøse efterfest i privaten på Gammel Strand, hvor Riskær har en liebhaver-lejlighed og om de omtalte "piger" har haft en finger med i spillet, er uvist.

Men noget er der i hvert fald sket, for her til morgen var forholdet slut. Riskær og hans yngre elskede havde slået op, slog den netop løsladte finansmand fast på sin Facebook-profil.

"Laura og jeg har været kærester i en uge. Alle ugens dage. Og vi havde det fantastisk. Tak for det Laura. Du er en skat. Det har været syv uforglemmelige og begivenhedsrige dage Næste gang jeg tager imod et så fristende tilbud, vil jeg dog nok vurdere bedre, om det er hensigtsmæssigt at involvere hele landet i måske endnu en skrøbelig vandring ad kærlighedens uransaglige vej", lyder det således.

Og Riskær har ikke den store lyst til at give yderligere detaljer om bruddet. Det skriver EB.dk.

- Jeg vil ikke uddybe baggrunden for vores brud, siger han til avisen.

Klaus Riskær: Jeg er i topform

Sponsoreret indhold