Tillykke! "Rita" løber med fornem pris
TV 2s serie om den rapkæftede og politisk ukorrekte folkeskolelærer Rita er populær – og ikke kun hos de 842.000 seere, der hver uge tager en time sammen med folkeskolelæreren.
Torsdag aften løb serien nemlig med det eftertragtede Svend Prisen for det bedste TV-drama.
Til at modtage den fornemme pris var blandt andre seriens hovedrolleindehaver Mille Dinesen, som da også kun havde positive ting at sige om serien, der første gang blev sendt i februar 2012.
Mille Dinesen: Jeg er vild med Rita
- Rita er en fuldstændig vidunderlig kvinde at være inde i, det har været rigtig skønt. Og det har det været, fordi hun har alt det her kant, hun er politisk ukorrekt, hun er en antihelt. Det har været en nydelse for mig at spille hende, siger Mille Dinesen til TV 2 Fyn.
Svend Prisen er ikke første gang, at ”Rita”-serien og dens skuespillere bliver hædret. Tidligere på året vandt Mille Dinesen også ”Den Gyldne Nymfe” ved filmfestivallen i Monaco for sin rolle i serien
Dengang sagde hun:
Her er den nye ’Rita’-serie
- Jeg er meget beæret over alene at være nomineret, og jeg havde end ikke drømt om, at jeg ville vinde. Det er jeg virkelig, virkelig glad for. Det har været sådan en fornøjelse at arbejde med rollen som Rita, og det er en fantastisk gave at få den internationale anerkendelse, sagde Mille Dinesen ifølge TV 2.