TV 2 bekræfter: "Rita" vender tilbage

Godt nyt til alle "Rita"-fans. Den populære TV-serie vender tilbage.
Det bekræfter TV 2 over for Ekstra Bladet.
- Vi kan bekræfte, at produktionen af en ny sæson af Rita er i gang, lyder den for seriens fans glædelige nyhed.
"Rita" handler om den rebelske skolelærer af samme navn, og hendes kaotiske familieliv.
Serien, der altså allerede har kørt i tre sæsoner, har Mille Dinesen i hovedrollen. Udover Mille Dinesen, så har Carsten Bjørnlund, Lise Baastrup, Ellen Hillingsø og Alexandre Willaume tidligere spillet med i TV-serien.
Mille Dinesen vandt blandt andet prisen for bedste kvindelige hovedrolle i en TV-serie ved Monte Carlo TV-festivalen i 2012, ligesom både serien og flere af skuespillerne har været nomineret til en Robert ved flere lejligheder.
Hvornår serien vender tilbage på dansk TV vides endnu ikke.

- Vi vil ha' Rita tilbage på skærmen
Se flere billeder fra "Rita" i galleriet herunder