Nyheder29. december 2009
Robbie Williams: Tæt på selvmord
Gavtyven tør ikke stoppe med at tage sine antidepressive piller
Det har aldrig været helt let at hedde Robbie Williams
Foto: All OverRobbie Williams har været både alkohol- og stofmisbruger, været afhængig af de smertestillende piller Vicodin, og nu er det så antidepressive piller, som mere eller mindre styrer sangerens liv.
I hvert fald tør 35-årige Robbie ikke stoppe med pillerne, da han frygter konsekvenserne af en kold tyrker.
- Man får selvmordstanker, når man stopper med dem. Der er en slags summen, og så begynder der at ske underlige ting. Det er meget skræmmende, siger det tidligere Take That-medlem.
Robbie Williams checkede i 2007 ud fra rehabiliteringshjemmet The Meadows i Arizona og har siden været stoffri, undtagen hvad angår de antidepressive piller.