Robert Hansen: Det skal babyen hedde
Det er kun få uger siden, at Robert Hansen jublende fortalte SE og HØR, at kæresten Pernille er gravid, og han skal være far for første gang.
Og nu kan den vordende far så også løfte sløret for både kønnet og navnet på den lille ny.
- Det bliver en dreng, fortæller skuespilleren storsmilende til seoghør.dk.
Læs også: Robert Hansen: Jeg skal være far
- Jeg havde det faktisk på fornemmelsen allerede efter første scanning, men i virkeligheden betyder det ikke så meget, om det bliver en dreng eller en pige, så længe barnet er både sundt og raskt.
Nu hvor det kommende forældrepar kender kønnet, har de også lagt sig fast på et navn:
- Han skal hedde Herman. Min farfar hed det samme, men det er ikke kun derfor. Vi har snakket om en masse forskellige navne, men vi blev ved med at vende tilbage til Herman, så det bliver det, fortæller den stolte skuespiller.
Læs også: Robert Hansen vil have børn
Lille Herman er planlagt til at komme til verden den 25. oktober, hvor Roberts kæreste, Pernille Fredskild Thøgersen, har termin.