Rørt Linse: Mopper ville have været stolt
Det succesfulde TV3-program ”Familien fra Bryggen” vandt til dette års Reality Awards ”Jury special prisen”. Og det var en stolt Linse, der gik på scenen for at modtage den fredag aften.
- Prisen er rigtig meget til Mopper. Den kommer over på en hylde, jeg har med Moppers billeder og nogle af hendes ting, sagde brystbaben til SE og HØR, da hun havde været på scenen for at modtage ærespris og hyldest.
Men til lige netop Reality Awards ville Mopper ikke være dukket op – selv hvis hun stadig havde været i live.
– Hun hadede at tage med til sådan noget. Vi tvang hende engang til at tage med, og det var det værste, vi kunne udsatte hende for. Hun ville hele tiden hjem. Men næste formiddag var hun der, og jeg savnede godt nok at tage ned til hende og vise hende prisen, fortalte en rørt Linse Kessler.
Men selv om Mopper absolut ikke gad tage med til alverdens offentlige begivenheder, er Linse ikke i tvivl om, at Mopper stadig var glad for opmærksomheden.
– Hun var jo så sjov, for hun ville aldrig indrømme, at hun var stolt over noget. Men jeg ved, at hun ville have spurgt: ”Hvad har vi vundet?”. Så ville jeg have forklaret hende det, og så havde hun sagt, ”Åh, hvor er vi gode, hvad ”Nokke” (Linses kælenavn, red.)?”. Det ville hun helt sikkert sige, sagde Linse med et smil på læben.
Linse Kessler: Jeg elsker mine nye babbiesnutties
Ann Patricia Christiansen, bedre kendt som Mopper, døde i efteråret 78 år gammel. Og hun blev særligt fejret til weekendens Reality Awards med en langt hyldestklip fra "Familien fra Bryggen".
Læs mere om Linse Kessler og Mopper i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.
Herunder kan du se et stort galleri med billeder af Mopper: