
Ronni Garner er rask og stemmen på vej tilbage

Han har været gennem en hård tur, sangeren Ronni Garner.
I forbindelse med en operation på grund af stemmen fik smørtenoren også konstateret celleforandringer i halsen, men nu kan han ånde lettet op.
– Der var ingen kræft, kunne han glæde sig over, men til gengæld var det hårdt ved stemmen.
- Faktisk er det lige nu uvist, om jeg kommer til at synge igen, forklarede Ronni, som slet ikke måtte tale umiddelbart efter operationen på Bispebjerg Hospital.

– Jeg går i øjeblikket til stemmetræning på Køge Sygehus to gange om ugen. Stemmen er hæs, der er blødninger på den ene stemmelæbe, og den er stiv som et bræt.
- Så jeg øver og øver, men er stadig tavs, forklarede sangeren i SE og HØR, men nu ser det heldigvis lysere ud.
- Søndag skal jeg optræde Under Broen i Middelfart – mod mobning, siger Ronni Garner, som håber på 10-15.000 tilhørere.
