Nyheder25. september 2015

"Vild med dans": Rosalinde støtter Ena

"Badehotellet"-stjernen er til "Vild med Dans" for at heppe på sin skuespillerkollega
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_a1f6060_2.jpg
 Claus Poulsen

Når Ena Spottag og Thomas Evers går på dansegulvet som de allersidste i aftenens "Vild med dans", så har de et kendt ansigt blandt publikum, der hepper på dem.

Det er Rosalinde Mynster, der spiller Fie i TV2's populære serie "Badehotellet", der i aften er kan findes på publikumsrækkerne.

- Ena og jeg blev hurtigt gode venner, da vi optog den første sæson af serien, fortæller Rosalinde på den røde løber ved aftenens "Vild med dans".

Og Rosalinde er yderst imponeret over veninden.

- Jeg så hendes første dans. Og det var simpelthen så flot, siger Rosalinde.

Men selv om TV-stjernen nu har set veninden i "Vild med dans", så har hun ikke selv lyst til at være med i danseshowet.

- Jeg tør ikke, jeg er ellers blevet spurgt, fortæller hun.

Sponsoreret indhold