Nyheder8. november 2024
Rottefund i Rema 1000-butik: Må holde lukket
En Rema-1000 i Kristrup nær Randers har set sig nødsaget til at lukke butikken for en stund, efter der er gjort rottefund i biksen
Rema 1000 i Kristrup nær Randers må lukke butikken midlertidigt efter mistanke om rotter.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix"Det er jo helt til rotterne!"
Mon ikke det har været den umiddelbare reaktion fra købmand i Rema 1000 i Kristrup, Morten N- Jensen?
Han er i hvert fald blevet nødt til at holde sin butik lukket, efter der er gjort rottefund. Det fortæller han til TV 2 Østjylland.
- Vi vægter vores kunders sikkerhed som top prioritet, lyder et skriftligt svar til mediet.
Det var en medarbejder, der spottede dyret i butikken.
Den foreløbige plan er at butikken holder lukket, indtil der lørdag kommer en skadedyrebekæmper forbi.
Butikken har selv sat rottefælder op i håbet om selv at fange den lille skyldige fætter.