Rud fra Voice Junior: Drømmer om musikken
De unge deltagere i sangshowet for børn og unge "Voice Junior" drømte ikke nødvendigvis om, at have musikken som levevej, når den tid kom.
LÆS OGSÅ:Dansk western får klapsalver i Cannes
Men for Rud er det i den grad musikken, der trækker. Han kan da også selv mærke, at hans deltagelse i programmet og samarbejdet med Nanna Øland Fabricius alias Oh Land har rykket ham i den rigtige retning.
- På en skala fra 1-10, var jeg nok en femmer, da jeg kom. Nu er jeg vel 7-8, siger han.
Den beskedne dreng er valgt til finalen af netop Oh Land, som er hans coach.
- Jeg håber, at folk vil kunne se det specielle i ham. Han har en evne til at synge alle sange, som om han selv har skrevet dem. Og så er han en sund dreng med værdierne i orden, siger hun.
Noget af det bedste ved deltagelsen har ifølge Rud været al den brugbare feedback og kritik.,
- Jeg kan rigtig godt lide, når jeg får feedback og kommentarer fra folk, siger han.
- Det er noget af det bedste og så at møde de andre børn og Nanna.
SE OGSÅ: Her charmerer han pigen og hele stadion, men så sker dette
Hvis sejren på fredag tilfalder ham, ved han godt, hvor rejsen skal gå til.
- Jeg vil gerne til USA, måske besøge Nanna (som bor i New York.). Men jeg forventer ikke noget, siger han.
På fredag har de tre coaches ikke længere magten. Det er nemlig seerne, der bestemmer, hvem der i sidste ende, kan kalde sig for vinder af Voice Junior.