Nyheder30. januar 2018

Se billedet: Rune Klan har adopteret baby fra Sydafrika

Komikeren Rune Klan og hans kone, danseren Christel Stjernebjerg, er efter otte år sammen blevet forældre til deres første barn – en lille dreng, som de har adopteret fra Sydafrika
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rune_klan.jpg
 Foto: All Over

Efter at have kæmpet mod barnløshed i flere år er komikeren Rune Klan og konen Christel Stjernebjerg nu langt om længe blevet forældre.

Ifølge ugebladet Tæt På har komikeren og hans dansekone adopteret en lille dreng i Sydafrika, og Christel Stjernebjerg har da også delt flere billeder den seneste tid fra det afrikanske land.

Senest har hun også delt et billede af parrets lille dreng – det er dog kun hans lille fod, som bliver vist frem.

I foråret turnerede Rune Klan med showet 'Barnløshed', hvor han gik selvterapeutisk til værks og fortalte åbent og ærligt om dét at være 41 år, gift og stadig ikke have børn.

- Altså jeg er jo tryllekunstner. Jeg vil jo være den bedste far i verden. Jeg er træt af at være den vigtigste person i mit liv. Jeg er så mega klar til at blive far, fortalte komikeren i den forbindelse til Metroxpress og tilføjede:

- De sidste ti år er jeg konstant blevet spurgt: ’Skal du ikke snart have nogle børn?’. Jo! Jeg vil gerne have børn, og jeg ved, hvem jeg skal have dem sammen med, det er bare ikke sket endnu. Så tænkte jeg: ’Nu laver jeg et show for at lukke røven på dem alle sammen. For at fortælle at jeg altså er ok. Showet handler også om, at jeg fejrer, at jeg ikke har nogle børn, for så ville jeg ikke have tid til at gøre det, jeg gør. Så ville jeg forsømme dem helt vildt, når jeg konstant arbejdede.

Nu skal Rune Klan dog formentlig sætte arbejdet lidt på standby – hvert fald for en stund. For nu er der altså en lille ny, der er blevet hovedperson i parrets liv.

Rune Klan og Christel Stjernebjerg har været sammen i otte år. De blev gift september 2015.

Rune Klan og Christel Stjernebjerg er ikke de eneste danske kendisser, der har adotperet et barn. Det samme har Pelle Hvenegaard og konen Caroline Gullacksen blev i september 2015 forældre til en lille pige fra Afrika.

Sponsoreret indhold