Det russiske spionskib Yantar ligger lige nu ud for Skagens kyst.
Det fremgår af hjemmesiden Vesselfinder. Også Ekstra Bladet har beskrevet skibets position tæt på Danmark.
Skibet har tiltrukket sig stor international opmærksomhed de seneste dage.
Det skete efter, at skibet blev spottet i farvandet ud for Storbritannien. Ifølge det britiske forsvar bliver skibet brugt til at kortlægge kritisk infrastruktur og spionere.
Skibet begyndte at sejle ned gennem Kattegat i løbet af natten til fredag. Det befinder sig stadig i internationalt farvand, men ligger meget tæt på dansk territorium.
Det danske Forsvar følger skibet fremgår det af Vesselfinder.
Efter spionskibet blev opdaget tæt på Storbritannien, kom forsvarsminister, John Healey med en utvetydig advarsel til den russiske præsident, Vladimir Putin.
- Vi ser dig, vi ved, hvad du laver, og vi vil ikke vige tilbage fra en robust indsats for at beskytte dette land, lød det i advarslen, som gik verden rundt.
Ifølge de britiske forsvarsmyndigheder blev Yantar brugt til at indsamle information om kritisk undervands-infrastruktur i Storbritannien.
Ifølge Rusland er Yantar et forskningsskib.