Så lykkelige var Rasmus og Cecilie
Rasmus Tantholdt og Cecilie Beck har i dag meddelt, at de har ladet sig skille.
De to journalister har været kærester siden 2007, og de blev gift i 2010, da de var på ferie Thailand.
Ifølge Ekstra Bladet, så er skilsmissen foregået udramatisk.
Forholdet mellem de to opstod lige efter, at Cecilie Beck var blevet skilt fra sin mand, og Rasmus Tantholdt var blevet skilt fra den tidligere TV2-vært Caroline Boserup.
Både Rasmus og Cecilie har tidligere fortalt, hvor glade de var for hinanden.
- Forelskelsen i Rasmus var som et narkotikum, jeg følte mig pludselig helt vildt i live. Og dét er jo også, hvad livet handler om. At kunne mærke både glæde og sorg - at du kan mærke, at du lever, har Cecilie Beck fortalt til ALT for damerne.
I 2013 fortalte Rasmus Tantholdt til Magasinet Liv, hvad han var faldet for ved Cecilie Beck
- Hun får mig til at grine. Af mig selv. Det er jeg glad for. Selvhøjtidelighed og mangel på selvironi bryder jeg mig ikke om. Cecilie driller mig i situationer, som er typisk mig, sagde han dengang.
Cecilie Beck og Rasmus Tantholdt har ingen fælles børn.
Rasmus Tantholdt: Jeg ligger søvnløs
Du kan se flere billeder af parret i galleriet herunder
Rasmus Tantholdt og Cecilie Beck er blevet skilt