Nyheder23. maj 2017

Så meget fik Medina for millionhuset på Bryggen

Sangerinden måtte slå fem millioner af prisen
Medina
 (Foto: All Over)

"Velkommen til Medina". Det er navnet på popstjernens stor-hittende album fra 2009, men en også hilsen, der ikke længere kan bydes velkommen med i hendes byhus på Islands Brygge i København.

Rækkehuset har nemlig fået ny ejer, og prisen endte på 14,3 mio. kr., skriver Boliga Kendte. Det netop tinglyste salg viser, at sangeren kun accepterede et mindre afslag i forhold til den senest kendte udbudspris. Den lød nemlig på: 14,9 mio. kr.:

Men før den blev nået, var der allerede blevet barberet så rigeligt af prisen. Medina udbød nemlig i første omgang sit 268 kvadratmeter store rækkehus for 19,5 mio. kr., men allerede efter 46 dage til den pris, blev den sat ned til 17,5 mio. kr.

Ikke desto mindre kan sangfugen nu kalde sig boligmillionær; hun købte nemlig selv huset som et projektbyggeri for bare 11,6 millioner kr. i 2014.

Gårdhave og pool

Det er da også noget af en luksuspakke på Bryggen, som nu skal have nye beboere. Indendøre er der armatur i guld, biopejs, marmor-bordplade importeret fra Italien og håndmalede marokkanske fliser.

Mens udelivet kan nydes i en 150 kvadratmeter privat gårdhave med en en opvarmet pool - og så er der naturligvis også tænkt over plads til bilen. Der følger nemlig to underjordiske parkeringspladser med.

Medina er dog ikke kun natklubbernes dronning. Noget tyder på, at hun også er flyttekassernes, skriver Boliga Kendte.

De seneste år er hun flyttet rundt i riget. Fra en lystgård i Nordsjælland, til en penthouse på Halmtorvet i København og så videre til en tid i det luksuriøse boligkompleks Stay Hotel.

Her kan du se fotos af Medinas nu tidligere byhus

Sponsoreret indhold