Så meget kostede Carl Philip og Sofias bryllup
Carl Philip og Sofia Hellqvist bliver gift
Det storslåede royale bryllup mellem prins Carl Philip og Sofia Hellqvist kostede omkring seks millioner kroner, skriver den svenske avis Aftonbladet.
Avisen har talt med Jan Lindman, økonomichef i det svenske kongehus. Han vil ikke sætte konkrete tal på, men bekræfter at gårsdagens bryllup har kostet nogenlunde det samme som da Prinsesse Madeleine og Chris O'Neill blev gift i 2013. Avisen anslår, at det kostede omkring seks millioner kroner.
En af de største udgifter denne gang, var maden til de 400 gæster.
[node:aller-related-content]
- Det omfatter både maden, dekorationer og underholdning, siger Jan Lindman.
Da den svenske kronprinsesse Victoria blev gift med Daniel Westling i 2010 kostede det ifølge Aftonbladets oplysninger omkring 20 millioner kroner.