Så røg der en i fælden
Det er ikke længe siden, Charlotte Kejser rykkede ud af kæmpevillaen i Rungsted og flyttede til lidt mere ydmyge kvadratmeter i Hørsholm. Nu er den blonde reality-mor nyforelsket.
- Jeg har fået en kæreste, og jeg er simpelthen så glad for ham, jubler Charlotte, til daglig kaldet Lotte, da SE og HØR møder hende til Ringsted Festival i VIP-området.
Vil ikke fotograferes... sådan da
- Han er inde på festival-pladsen med min veninde og hendes mand, fortæller Amalie Szigethys mor, der dog ikke vil ud med navnet på kæresten, som hun kun har været sammen med i fire måneder.
Læs også: Lader som ingenting efter voldsanklager
Stille op til et foto vil han heller ikke.
- Men han har lovet at smile, hvis vi blive spottet, siger Lotte med et glimt i øjnene.
Han hedder Erik
På trods af hemmelighedskræmmeriet lagde hun i sidste uge selv et billede af kæresten ud på Facebook. Ifølge SE og HØRs oplysninger hedder den nye flamme Erik Bakhauge.
Der er ellers ikke meget at smile af for Lotte. Hendes datter er nemlig endnu en gang tilbage hos ekskæresten Peter Birch, som hun tidligere har anklaget for vold.