Nyheder25. oktober 2023

Så skete det: Farhad Tober er genforenet med sin familie

For kort tid siden er Farhad Tober blevet genforenet med sin familie - det er sket i et indkøbscenter i Kiel
Farhad blev sidst set 9. april sidste år.
Farhad har været væk siden 9. april sidste år. Mandag og tirsdag er hans onkel i retten, sigtet for blandt andet at ligge hindringer i vejen for politiet i forbindelse med en anholdelse af et familiemedlem.
 Foto: Privat

Han har været forsvundet siden april sidste år. Men nu er han igen sammen med sin familie.

For kort tid siden er Farhad Tober, 17, således blevet genforenet med sin mor og resten af sin familie.

Det skriver DR, der bringer billeder af Farhad og familien.

Genforeningen skete i et indkøbscenter i Kiel i Tyskland.

Inden genforeningen satte moren ord på det faktum, at hun snart igen skulle se sin søn:

- Jeg er lykkelig over, at han er i live, og jeg glæder mig meget til at se ham. Jeg håber, at der ikke sker ham noget, indtil jeg kan holde om ham igen, sagde hans mor, Shayan Ibrahim, tidligere i dag til DR.

Farhad Tober blev sidst set 9. april sidste år, hvor han forsvandt i forbindelse med en politiforretning.

Inden da havde han og familien længe følt sig forfulgt af det lokale politi, og hele sagen blev udrullet i DR-dokumentaren "Forfulgt af politiet". Dokumentaren vakte opsigt i hele landet.

Få dage efter premieren tog sagen dog noget af en drejning, for her kunne Sydøstjyllands Politi melde ud, at Farhad muligvis havde søgt asyl i Tyskland. På samme tid offentliggjorde politiet et billede af den dreng, som de formodede var Farhad.

Nu er hans familie så blevet genforenet med ham i Kiel.

Sponsoreret indhold