
Sådan bliver semifinalen i "Vild med dans"

I aften er det tid til, at vi skal finde ud af, hvilke to par der ender i finalen i årets "Vild med dans".
Det sker, når Esben Dalgaard, Simon Stenspil og Molly Egelind går på gulvet i hele tre forskellige danse fredag aften.
Det er dog kun to af dansene, hvor nydanserne får hjælp fra deres partner.
De tre tilbageværende deltagerre skal nemlig også danse mod hinanden i en dyst, som er skabt af koreografen Toniah Pedersen.
Inden da skal alle parrene på gulvet i en argentinsk tango, og så skal parrene danse den dans, som de dansede i det allerførste program af "Vild med dans".
Det vil sige, at vi skal se Molly & Mads samt Esben & Mille i en Jive, mens Simon & Asta skal danse Cha cha cha.
Derudover byder aftenens semifinale også på liveoptræden fra Medina, der kommer og spiller sin nyeste single "Væk mig nu".

- Vi er så sent i forløbet nu, og vi kan ikke overføre stemmer fra tre uger i træk, så derfor bliver konsekvensen en finale i Forum Horsen med de to bedste par, fortalte underholdsningsredaktør Thomas Richardt Strøbech til TV 2.
Han henviste til, at der ugen før ikke røg noget par ud pga. Knæk Cancer.