Nyheder17. december 2015

Berørt Soulshock til hele Danmark: - Sådan døde Maxee

Den danske musikproducer ’Soulshock’ stod onsdag aften frem på TV og fortalte åbent og ærligt om den skæbnesvangre dag i februar, hvor han mistede sin elskede gennem 20 år.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/aadg_2015_pgm_master_00592401.jpeg
 (Foto: DR Framegrab)

Den danske musikproducer Carsten ’Soulshock’ Schack gennemlevede i 2015 sit værste mareridt.

Fredag den 27. februar fandt han sin elskede kone Charmayne ’Maxee’ Maxwell død i en stor blodpøl i parrets hjem i West Hollywood.

Den 46-årige Maxee var faldet ud af parrets terrassedør og havde skåret sig på det vinglas, hun havde i hånden. Selvom Maxee blev hastet med ambulance til Cedars Sinai Hospital, stod hendes liv ikke til at redde. Hun blev erklæret død klokken 23.15 den 27. februar.

Onsdag aften stod Soulshock så frem på TV og fortalte åbent om den forfærdelige tragedie, der ramte familien.

Det skete, da han tog plads på scenen i koncertsalen i Musikkonservatoriet, hvor optagelserne til DRs ’Året der gik’ foregik onsdag aften.

- Jeg tager lige et glas vand, indledte den populære musikproducer med at sige, før han begyndte at fortælle om den skæbnesvangre dag, hvor hans liv med ét ændrede sig.

- Der stod aftenmad og et glas vin klar som normalt, da jeg kom hjem.

https://imgix.seoghoer.dk/aadg_2015_pgm_master_00591404.jpeg
 (Foto: DR Framegrab)

Soulshock på TV onsdag aften. Programmet sendes anden juledag. Foto: DR Framegrab

- Det var først, da jeg kigger på vores terrasse, at jeg ser, hun ligger ned. Min første reaktion er, at hun måske laver yoga. Det er først, da jeg kommer ud til terrassen, at jeg ser, at vores terrasse, som er hvid, nu er rød. Det viser sig at være blod. Jeg får tilkaldt en ambulance, fortalte Soulshock med rolig stemme på scenen, mens der var bomstille i salen.

- Jeg husker alt som en tåge. Jeg tror, kroppen går i en forsvarsmekanisme. Det er først inden for de seneste to måneder, jeg er begyndt at kunne huske ting. Min første tanke var at få Nicolaj gennem det her, fortalte Soulshock med hentydning til parrets søn, Nicolaj på 10 år, der lå og sov den aften, hvor Maxee omkom i ulykken.

Soulshock havde inden interviewet nøje overvejet, om han overhovedet burde stå frem på TV.

- Men min psykolog siger, at Maxees død ikke må blive et tabu. Vi skal tale om hende og huske hende som det smukke menneske, hun var, sagde den populære musikproducer, inden han fortalte, at Soulshock og sønnen i dag har fundet overskud til at grine, når de mindes Maxee.

- Når jeg skal ordne hans hår eller komme creme i hans ansigt, kan vi godt grine over, at jeg ikke gør det lige så godt som mor, fortalte Soulshock.

Soulshock, der var sammen med Maxee i 20 år, fortalte også, at tragedien har ændret hans syn på livet markant. Han er blandt andet blevet meget mere opmærksom på dét, der i virkeligheden betyder noget.

- Jeg har fyret folk, fordi de gik for meget og for koldt op i penge og forretning. Jeg ser meget mere mennesket nu, sagde Soulshock og tilføjede, at han stadig overvejer, om han skal rejse tilbage til Danmark.

- Jeg sidder der alene i USA, og Nikolaj har været så flittig med sin sport, at han er kommet på FCKs ungdomsakademi. Så lige nu overvejer jeg, at starte et selskab op i Danmark, så jeg kan hjælpe talenter herhjemme med at komme lidt lettere over de forhindre, der er på deres vej. Og det er en af de ting, jeg føler vil være smukt i mit liv. At hjælpe andre mennesker med at opnå deres drømme, fortalte Soulshock, der efterfølgende ikke ønskede at tale med pressen.

- Han er for berørt, fortalte DRs presseafdeling.

Du kan se interviewet med Soulshock på DR1 den 26. december, når årsshowet ’Året der gik’ vises.

https://imgix.seoghoer.dk/danmarks-bedste-tv-blad_2_2.png

Køb SE og HØR i denne uge og læs endnu mere om julens TV - i Danmarks bedste TV-blad!

Sponsoreret indhold