Ramt af to blodpropper: Sådan har Michael Bundesen det i dag

Det er ikke meget vi har hørt fra Michael Bundesen, siden han i maj 2011 blev ramt af hele to blodpropper i hjernen. Men nu giver den folkekære Shu-bi-dua-forsanger et sjældent interview med Berlingske.

Her fortæller han både om den skæbnesvangre majdag, hvor han liv tog en ufrivillig og uventet drejning.

Og så afslører Michael Bundesen også, hvordan de to blodpropper påvirker ham i dag. For selvom han godt kan gå ture med sin hund Nellie i området omkring hjemmet i Charlottenlund, er Michael Bundesen stadig allermest tryg, hvis han bruger sin kørestol.

- Jeg kan faktisk godt gå selv med stok nu, jeg træner tre gange om ugen, og det går bedre og bedre, tilføjer Shu-bi-dua’en til Berlingske.

Michael Bundesen kan i dag takke sin hund Nellie for, at han overlevede de to blodpropper den dag i maj. For havde det ikke være for golden retrieveren, havde ingen formentligt opdaget i tide, at Michael Bundesen lå på soveværelsesgulvet – lammet og ude af stand til at bevæge sig.

- Jeg var lammet i hele den venstre side og totalt rundforvirret og meget bange, fortæller Michael Bundesen til Berlingske og tilføjer:

- Jeg kunne slet ikke forstå, hvad det her var for noget.

Heldigvis begyndte Nellie at gø så meget, at forbipasserende blev opmærksomme på, at noget var galt, og der blev ringet efter en ambulance, som kørte Bundesen på hospitalet.

- Jeg lå på sygehuset i trekvart år, og bagefter kom jeg i genoptræning i Dianalund, hvor de virkelig fik gang i mig, fortæller Michael Bundesen til Berlingske.

Siden blodpropperne har han ikke stået på én scene – lige på nær i 2013 hvor han modtog en ærespris ved Danish Music Awards siddende i sin kørestol – men musikken betyder stadig meget for Michael Bundesen. Og han vil hverken afvise eller love, at han én dag vil stå på scenen igen med en mikrofon.

- Jeg kan mærke, at jeg gerne vil ud at synge igen. Jeg går til sangundervisning – hos den samme sanglærer, som jeg fik undervisning af til at holde stemmen i form, dengang vi gav koncerter. Måske er det bare en drøm, men jeg håber stadig at komme til at stå på en scene igen. Om det så bliver med Shu-bi-dua eller i et mindre format, er ikke til at vide.

- De andre er jo spredt for alle vinde, og måske har vi også været væk så længe nu, at publikum ikke er der mere. Måske bliver det bare mig og en guitarist, siger Michael Bundesen.