Sådan mødte Peter Lundin og Betinna Brøns hinanden
Efter næsten seks et halvt års ægteskab er den 33-årige mor Betinna Brøns blevet skilt fra den livstidsfængslet morder Peter Lundin.
Parret blev gift i fængselskirken i Anstalten ved Herstedvester 26. maj 2011. Men hvordan er det overhovedet muligt for en firedobbelt morder at få en kæreste?
Faktisk er det slet ikke noget problem for 47-årige Peter Lundin. Tilbud har der været masser af, og det lykkedes ham også at blive gift med to kvinder, mens han sad i fængsel.
Betinna og Peter mødte hinanden på Betinnas initiativ - som det også har været med de andre kvinder - i 2008. Peter Lundin sidder altså bare sin celle og modtager den ene kærlighedserklæring efter den anden.
- Jeg skrev engang en skoleopgave om Peter i faget psykologi, mens jeg gik på handelsskole. På et tidspunkt fandt jeg den opgave frem igen og sag og kiggede i den. Og så blev jeg nysgerrig efter at møde den mand, jeg havde skrevet om. Jeg ville finde ud af, hvordan han var i virkeligheden. Og så skrev jeg til ham, fortalte Betinna Brøns til BT i 2011.
Men det var ikke blot Betinnas nysgerrighed, der trak i hende.
- I lang tid var vi bare venner, før det udviklede sig til mere. Og da det blev til et forhold, besluttede jeg mig for at give ham en chance. Og den har han taget, fortalte hun i 2011.
Og for tre år siden tog Peter og Betinnas forhold endnu en drejning, da de fik en søn sammen. Det blev bekendt af offentligheden, efter Betinna Brøns skrev det i et opslag på Facebook.
- Kære alle dejlige mennesker, jeg har her på Facebook. Synes det er på tide at dele denne nyhed, som ikke kan skjules meget længere. Jeg venter verdens dejligste lille dreng til oktober, lød det i opslaget.
Det var til trods for, at Betinna efter parrets bryllup havde sagt, at de aldrig skulle have børn sammen.
Peter Lundin: Hiver kendte TV-værter i retten
Udover Betinna Brøns har Peter Lundin tidligere været gift med Mariann Poulsen, som også tog kontakt til ham, da hun var ganske ung og havde set ham i fjernsynet.
Flere år senere flyttede Mariann med sin mand og sin søn fra Færøerne til Danmark, hvor hun hurtigt indledte en affære med Peter Lundin. I 2008 blev de gift, men efter 11 dages ægteskab ville Mariann ud af det igen.
Peter Lundin er idømt livsstid for mordet på Marianne Pedersen og hendes to sønner Brian og Dennis på 10 og 12 år.
Den gennemsnitlige afsoningstid for folk, der har fået livsstid i Danmark, er 16,8 år. Peter Lundin har i skrivende stund siddet i fængsel i cirka 16,5 år.
Når en livstidsfange har afsonet 12 år af sin straf, har vedkommende mulighed for at få vurderet af myndighederne, om han stadig skal være fængslet, én gang om året.
Hvis vedkommende får nej til en prøvelødsladelse, skal myndigheder altså tage det op til vurdering igen et år senere. Når fangen har siddet i 14 år, har vedkommende mulighed for at gå i retten for at få omstødt afgørelsen.
Du kan læse hele det store interview med Betinna Brøns i SE og HØR, der er på gaden i morgen
- Peter Lundin var utro
- Kæmper om forældremyndigheden
- Sønnen reddede Betinna
- Familien slog hånden af Betinna