Nyheder28. december 2015

Husker du historien? Sådan mødte Rachels forældre hinanden

Det var i starten af 90'erne, at forældreparret fra "Årgang 0" lærte hinanden at kende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-20446.jpg
 Thomas Laursen

I snart 15 år har vi kunne følge med i fire familiers liv i dokumentarserien "Årgang 0".

En af de familier er familien Ellebye, som består af børnene Rachel og David og forældrene Lars og Theresia.

Men hvordan fandt Lars og Theresia egentlig sammen? Det spørgsmål skal vi helt tilbage til det allerførste program af den populære dokumentarserie for at få besvaret.

- I 1992 flytter jeg til Kolding, og kommer kort tid efter i kontakt med Junior Chamber, der er for unge erhvervsledere. Da jeg havde været der et stykke tid, skulle der være en verdenskongres i Hong Kong, som jeg ikke havde tid til at tage med til, men tre af mine meget gode venner skulle afsted. Så går der 14 dage, og så dukker der et postkort op, fortæller Lars Elleby tilbage i 2001, da det første afsnit af "Årgang 0" bliver vist.

På postkortet, som Lars modtog fra sin venner, stod der, at de havde fundet den perfekte kvinde til ham.

"Kære Elleby, med et markant benarbejde har vi fundet den rigtige pige til dig, høj og flot, offentligt ansat, smukke landlige omgivelser, herskabelig ejendom på 400 kvadratmeter, musikinteresseret, tre orgler og et klaver, et B-menneske af høj kvalitet, der søger støttepædagog."

Udover beskeden om pigen, så var der også skrevet et telefonnummer på kortet, som Lars kunne ringe til.

- Jeg ringer så til telefonnummeret, og for fat i en telefonsvarer, der siger: ”Goddag, dette er sognepræsten i Horslunde, jeg er desværre ikke til stede”. Og jeg knalder røret på, og tænker: En præst, hvad er det for noget sygt noget det her?, fortæller Lars om den første gang han på vennernes opfordring tog kontakt til Theresia.

Som de fleste nok kan huske, så var Theresia nemlig sognepræst på Lolland, inden hun uddannede sig til farmakonom.

Og Lars var skam ikke den eneste, der har fået besked fra vennerne. Også Theresia havde fået besked om at tage kontakt til Lars.

- De mobbede så mig med, at jeg skulle prøve at ringe til ham Elleby. Og så ringede jeg op til Lars midt i hans kinesiske tomatsuppe, og den blev kold, fortæller Theresia om den første telefonsamtale med Lars.

I dag er det meste historie, men man må sige, at den måde Lars og Theresia mødte hinanden på var en rigtig kærlighedshistorie.

Den nye sæson af "Årgang 0" har premiere 5. januar på TV2.

Sponsoreret indhold