Nyheder3. juli 2016

Sådan mødte Rasmus og Julie hinanden

Rasmus Seebach troede, at Julie Teglhus var uopnåelig, da han så hende første gang
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2016-07-02_kl._22.45.44.png
 Mikael Rieck

Rasmus Seebach og Julie Teglhus har netop annonceret, at de skal være forældre til januar, men da Rasmus så Julie for første gang, tænkte han, at hun var uopnåelig.

- Er du gal, hvor er hun flot, hvor ser hun bare dejlig ud, tænkte jeg om Julie, hver gang jeg så hende. Vi var rent ind i hinanden et par gange men havde aldrig haft en dybere samtale, og jeg tænkte, at hun var lidt uopnåelig, har Rasmus fortalt til ALT for Damerne i december sidste år.

Dengang fortalte han damebladet, at han og Julie gik i byen de samme steder, men at han en dag tog sig mod til og skrev en besked til den 13 år yngre jurastuderende på Facebook.

- Det må da være det smukkeste profilbillede på hele Facebook, skrev Seebach til Julie og følte sig lidt som en stalker.

Men han fik tilføjet, at hun virkede dejlig og spurgte, om de ikke skulle mødes.

De mødtes på Frederiksberg Allé ved skøjtebanen foran Frederiksberg Have, gik en tur og endte dagen med at gå ud at spise sammen.

- Jeg mærkede den der forelskelse, som opstår meget pludseligt. Det føltes bare rigtigt, har sangeren til ALT for damerne.

Rasmus Seebach og Julie Teglhus har god plads til familieforøgelsen, de bor nemlig i en stor millionvilla på Frederiksberg. Den har de betalt 9,5 millioner for.

Se mange flere billeder af Rasmus og Julie i galleriet

Rasmus Seebach og Julie Teglhus

Sponsoreret indhold