Nyheder19. august 2016

Sådan reagerer Messerschmidt på politianmeldelse

DF-politikeren kan ikke genkende påstanden om identitetstyveri
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/morten_messerschmidt_paa_bakken.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Dansk Folkepartis medlem af Europaparlamentet Morten Messerschmidt blev torsdag politianmeldt af den tidligere partifælle Rikke Karlsson for identitetstyveri. Messerschmidt afviser beskyldningen:

- Jeg har svært ved at se, at sagen har noget med identitetstyveri at gøre, siger han ifølge Ritzau.

Sagen drejer sig om den EU-støttede fond Meld. Ekstra Bladet dokumenterede i går, at Rikke Karlsson og en anden DF-politiker, Jørn Dohrmann, står opført som medlemmer af ledelsen af Meld. De blev angiveligt valgt på et møde i november 2014, hvor ingen af dem var til stede.

Morten Messerschmidt har underskrevet dokumenterne.

Nordjyllands Politi bekræftede i en pressemeddelelse torsdag, at man har indledt en efterforskning af sagen.

Sponsoreret indhold