Oh Land efter skilsmissen: Sådan ser hverdagen ud
– Jeg har det rigtig godt, og Svend har det rigtig godt.
Så klar i mælet var Nanna Øland Fabricius, bedre kendt under kunstnernavnet Oh Land, til ELLE Style Awards, hvor hun for første gang kort kommenterede separationen fra den ti år ældre kunstner Eske Kath, som hun har toårige Svend med.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sangerinden og manden Eske Kath brød i efteråret med hinanden. (Foto: Dan Mariegaard)
– Det er en ny hverdag, som vi har fået rigtig godt styr på, sagde den 33-årige sangerinde og uddybede:
– Der er ingen konflikter der.
Det hele går - som en moderne familie nu engang gør det.
Oh Lands separation: Manden overtager huset
Ny plade fra Oh Land på vej
Oh Land har for tiden travlt med at indspille en ny plade.
– Jeg flyver til New York på mandag, hvor jeg skal indspille, lød det fra sangfuglen, som skal tilbringe fem dage i USA.
Og mors interesse for musik er i den grad gået i arv til sønnike.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Oh Land med sønnen Svend, som i dag er to år og tre måneder. (Foto: Dan Mariegaard)
– Han er meget livlig og utrolig musikalsk - men det burde jo heller ikke komme så meget bag på mig, når hele min familie er klassiske musikere.
– Men det er virkelig sjovt at se. F.eks. kan han huske tonearter på forskellige sange. Han nægter at synge visse sange, hvis man spiller dem i forkerte tonearter.
– Sådan er jeg ikke - jeg er meget mere tolerant end ham.