Nyheder28. oktober 2018

Hjalmer til "Knæk Cancer Live": Sang helt særlig sang efter fars død

Hjalmer Larsen optrådte lørdag aften til det storstilede ”Knæk Cancer Live” – for første gang siden hans far, Kim Larsen, døde. Det var en helt særlig – og ny – sang, som Hjalmer Larsen optrådte med
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/knaek_cancer_2018_tsl_20181027_0714.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

- Ka' det blive meget værre end lige nu? Gør det lige så ondt som lige nu? Er det lige så svært som lige nu?

Sådan sang Hjalmer Larsen lørdag aften, da han optrådte til det storstilede ”Knæk Cancer Live”.

Det var Hjalmer Larsens første offentlige optræden, efter at han for en måned siden mistede sin far, Kim Larsen.

Kim Larsen havde i længere tid kæmpet mod prostatakræft.

Til Knæk Cancers indsamlingsshow lørdag aften spillede Hjalmer Larsen sin nye single ”Lige nu”, der handler om, hvordan det føles, når livet gør ondt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/knaek_cancer_2018_tsl_20181027_0714.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Hjalmer på scenen til "Knæk Cancer Live". Foto: Thomas Laursen

De to værter præsenterede nummeret som ”et helt særligt nummer”:

- Sidste efterår skrev Hjalmer et stykke musik om, når livet rammer hårdt, fortalte Cecilie Frøkjær, før medværten Mikkel Beha Erichsen fortsatte:

- En stykke musik hvor Hjalmer prøver at sætte ord på den følelse, det er, når man pludselig tænker: "Nu falder himlen ned", og man står helt alene.

Det var netop sidste år, at det kom frem, at Kim Larsen var ramt af prostatakræft, og at han deraf måtte aflyse en række koncerter. Musikeren vendte dog tilbage til musikscenen i år, men desværre kun for en stund.

30. september sov Kim Larsen stille ind omgivet af Hjalmer og sine fem andre børn og hustru.

Hjalmer fortalte efterfølgende på sin Instagram, at han og faderen ofte spillede musik sammen i det lille hjem i Odense.

Faderen vidste dog ikke, at Hjalmer havde udgivet en single, før at den blev spillet i radioen.

- Lige pludselig blev min single spillet i radioen, og så råbte min far efter min mor:

- "Liselotte, er det ikke Hjalmer?"

- Det var det. Og han vidste det ikke før det, har Hjalmer Larsen tidligere fortalt i 'Go' aften Danmark' på TV 2.

23-årige Hjalmer sprang ud som solist for halvandet år siden. 10. februar sidste år udkom hans debutsingle 'Hjem til en anden'.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/hjalmer_larsen_og_lui_larsen.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Hjalmer og hans 19-årige lillebror Lui fulgtes ad til Guldtuben i Royal Arena for nylig. De er begge fra Kim Larsens ægteskab med Liselotte Kløvborg Larsen. (Foto: Dan Mariegaard)

Meget stolt

Hjalmer var ikke ret gammel, før hans far lærte ham et par akkorder.

– Så kaldte jeg hele familien til koncert, så de kunne høre mig. Jeg slog an, bukkede og forventede, at de alle klappede længe ad mig, husker Hjalmer Larsen.

Alligevel var det et tilfælde, at han endte i musikkens verden. Han ville nemlig være professionel cykelrytter.

– Men da jeg var 13 eller 14 år, kørte jeg ind i en bil, og så skulle jeg ligge stille i nogle måneder.

– Der stod en guitar på mit værelse, og så gav jeg mig til at skrive dårlige sange på engelsk. Så kørte det derfra, fortalte han i TV-interviewet.

Den unge sanger vil helst ikke sammenlignes med sin far, men siger:

– Jeg er meget, meget stolt af det, jeg kommer fra, og hele den arv, jeg har med.

Sponsoreret indhold