Nyheder7. november 2011

Sanne Salomonsen hjælper Bonden

Shu-bi-dua-forsangeren bruger sin kollega til at komme ovenpå igen efter sin hjerneblødning
Sanne Salomonsen bruger sin egen erfaring til at rådgive Michael Bundesen
Sanne Salomonsen bruger sin egen erfaring til at rådgive Michael Bundesen
 Foto: All Over

I slutningen af maj i år fik Shu-bi-duas 62-årige forsanger, Michael Bundesen, en blodprop i hjernen.

Siden har han været indlagt til intensiv genoptræning efter han blandt andet blev delvist lammet i den ene side af kroppen.

For 5 år siden blev den dengang 50-årige Sanne Salomonsen ramt af en lignende blodprop i hjernen. Ligesom Michael Bundesen blev hun lammet i den ene side af kroppen og måtte genoptrænes.

Læs også: Sanne Salomonsen: Ramt af blodprop

Derfor har Michael Bundesen og familien lænet sig op ad rockmamaens erfaringer og råd for at få ham tilbage i form.

- Vi har brugt Sanne meget. Hun har været igennem det samme, så vi har brugt hende til at fortælle, hvad der virker og ikke virker. Det hun har snakket om, er noget, der hedder Body SDS, som er en - endnu - alternativ behandling, siger Shu-bi-dua-sangerens søn, Nicolaj Bundesen til SE og HØR.

Læs også: Sanne Salomonsen: Tilbage på scenen

Både Sanne Salomonsen og Michael Bundesen har været indlagt på Glostrup Sygehus i forbindelse med deres blodpropper. 'Bonden' lå på hospitalet indtil for cirka 3 uger siden, hvor han blev overflyttet til et genoptræningscenter.

Sanne lå på hospitalet i 6 uger efter sin blodprop, mens Michael Bundesen har været indlagt i knap et halvt år. Familien forsikrer, at det går den rigtige vej for den folkekære sanger.



Sponsoreret indhold