Sanne Salomonsen: Skriver selvbiografi
I 2006 blev hele Danmarks rockmama ramt af en blodprop i hjernen, som gjorde hende lam i venstre side.
Den 61-årige sangerinde nægtede at give op, og kæmpede sig tilbage - og i dag er hun farmor i fuldt vigør.
Og kinderne blusser virkelig, når Sanne Salomonsen fortæller om sine små arvinger, Mingus Ray på fem år og Maggie Ray på blot syv måneder.
Det kommer sig dog også af, at hun har brugt en del af vinteren i sydens sol.
– Jeg har været i Spanien i to en halv måned. Jeg tog væk for at skrive en synopsis til en bog, og jeg har fået skrevet en del, men nu skal jeg til at kigge det hele igennem. Og så er jeg bange for, at jeg ender med at rykke det hele i stykker, siger rockmama om det, der gerne skulle ende med at blive en selvbiografi.
Sanne Salomonsen: Stolt af livserfaring
– Jeg ved ikke, om jeg er god nok til at skrive bogen selv, men jeg prøver at formulere noget og få alle facts med, fortæller hun til SE og HØR og fortsætter:
- For jo mere jeg byder ind med, jo mere bliver det mit eget. Og så ender det måske med, at det er en anden, der skriver bogen, siger den sympatiske sangerinde.
Læs hele interviewet med Sanne Salomonsen i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.