Sanne sover ikke alene i dobbeltsengen
Den danske rockmama er single, og det har flere fordele. Men det er ikke hvem som helst, der får lov til at sove ved siden af hende.
55-årige Sanne Salomonsen foretrækker nemlig at dele seng med sin behårede ven.
- Jeg kan gøre, hvad jeg har lyst til (som single, red.), og der er ingen, der tager pladsen i dobbeltsengen. Kun hunden, fortæller Sanne i et stort interview med Billed Bladet.
Læs også: Sanne Salomonsen: Tjener kassen
Sangerinden afslører, at hun skam har en, hun kysser med ind imellem. Men det er ikke en kæreste.
- Jeg er single, men ikke alene. Man kan sagtens føle sig ensom i et forhold, men jeg er ikke ensom som single. Jeg har min søn og masser af skønne venner, fastslår hun.
Hun fortæller, at den største kærlighed i hendes liv er den 23-årige søn Victor Ray.