Nyheder17. november 2016

Sara Maria om sin skilsmisse: ”Vild med dans” ændrede noget

Kort efter at Sara Maria Franch-Mærkedahl kunne løfte trofæet i ”Vild med dans” tilbage i 2014, blev hun skilt. Nu fortæller hun om skilsmissen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-08652.jpg
 Foto: Claus Poulsen

Tilbage i 2014 vandt Sara Maria Franch-Mærkedahl ”Vild med dans” sammen med Silas Holst, kort tid efter blev hun skilt fra manden Bo.

Nu fortæller hun i ”Til middag hos”, at ”Vild med dans” ændrede noget i parforholdet.

- Jeg kunne mærke, at det ændrede noget. Og det var jo vildt dejligt at være glad, for man er enormt glad, når man er med i ”Vild med dans”. Jeg var vildt glad, og når jeg så kom hjem, så var det måske svært at forstå, at jeg kunne være så glad, og at det var nogle andre, der gjorde mig så glad, fortæller Sara Maria i aftenens ”Til middag hos”.

Parret vidste godt, at der var nogle ting, de skulle kigge på i forhold til deres ægteskab, men Sara Maria kunne godt forestille sig, at ”Vild med dans” gav det, det sidste skub i retningen af en skilsmisse.

- Vi var på et stadie, hvor vi skulle finde ud af, hvad der skulle ske. Så det har måske rykket processen, at jeg var med i ”Vild med dans”, fortæller Sara Maria.

Du kan se klippet fra aftenens "Til middag hos" herunder

Se flere billeder af Sara Maria herunder

Sara Maria efter cirkus

Sponsoreret indhold