Sarah brillerede lørdag aften: Slog modstander ud på 29 sekunder
Endnu engang viste Sarah Mahfoud, at hun er gjort af et helt specielt stof.
Det er nemlig ikke kun på dansegulvet den 28-årige bokser brillerer.
I bokseringen gik det også godt for ”Vild med dans”-vinderen, da hun lørdag aften vandt sin første professionelle kamp, da der blev afholdt Danish Fight Night.
Det var tjekkiske Petra Podraska, der efter 29 sekunder måtte se sig slået ud af Sarah Mahfoud.
I første angreb slog Sarah Mahfoud sin modstander i gulvet, og efter at hun kort tid efter rejste sig, men atter blev slået ud, afbrød dommerne kampen og dømte Sarah som vinder.
Sarah Mahfoud: Vil ha’ børn med sin Patrick
- Det gik virkelig hurtigt. Jeg fik sat et godt slag ind i starten og så fik jeg fulgt godt op, jublede Sarah Mahfoud efter kampen.
Hun er nu klar til sin næste professionelle kamp.
- Det gik over al forventning, jublede den glade vinder.
På sidelinjen blev Sarah bakket op af sin kæreste og far, men der var også flere af vennerne fra ”Vild med dans”, der heppede med.
- De par sekunder, hun var i ringen, var det godt. Men jeg var noget nervøs inden på jeres vegne, for jeg synes, modstanderen så noget stor ud, sagde Morten Kjeldgaard.
Du kan læse meget mere om boksebraget i SE og HØR på onsdag.
Og herunder kan du se et stort galleri med billederne fra Sarah Mahfouds triumf lørdag aften: