Nyheder5. august 2016

Sarahs søn opereret: Verdens længste ventetid

"Vild med dans"-værtens søn blev opereret i går
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-20129.jpg
 Foto: Thomas Laursen

I går blev Sarah Grünewalds lille søn Luis opereret for første gang.

Sønnen, der blev født i marts, blev født med læbespalte. Det er operationen af læbespalten, som lægerne nu er gået i gang med. I alt skal Luis opereres tre gange.

- Verdens længste ventetid. Luis holdt min finger inden han faldt i søvn i narkosen her til morgen, og nu bliver næbet flettet af verdens dygtigste læger, skriver Sarah Grünewald på Instagram, hvor hun samtidig takker for de mange søde kommentarer og beskeder, hun har fået.

- Jeg har taget en masse ting til mig, og vi var taprer, men føj hvor er klumpen i halsen svær at synke! Heldigt at jeg har verdens sejeste mand ved min side, fortsætter "Vild med dans"-værten.

Det var under sidste års udgave af "Vild med dans", at Sarah Grünewald tog seerne med bukserne nede og annoncerede, at hun ventede sit første barn sammen med gemalen Rasmus Backhaus.

Sarah Grünewald vender endnu en gang tilbage til værtsrollen i "Vild med dans", når sæsonen starter til efteråret.

Du kan se billedet lige herunder

Se flere billeder af Sarah Grünewald i galleriet herunder

Sarah Grünewalds flotteste "Vild med dans"-kjoler

Sponsoreret indhold