Satanisme, død og ødelæggelse på Copenhell: Jamen, vi elsker det!
LÆS OGSÅ: Vilde outfits på Copenhell: – Vi tør ikke at tage offentlig transport
Satanisme, død, ødelæggelse og hård musik.
Det er blot nogle af de ingredienser, som man finder på Danmarks største udendørs metalfestival, Copenhell, hvor SE og HØR er til stede.
Hvad er så det fede ved at være i helvede i København – som navnet Copenhell refererer til – hvor man blandt andet kan finde satans baghave, død og ødelæggelse samt benhård metalmusik?
SE og HØR har været en tur rundt på festivalpladsen for at blive klogere på festivalgæsterne.
Og de er alle sammen stort set det samme svar.
– Det er en fornøjelse at være her, fortæller 26-årige Anders Jørgsen, der er studerende.
– Det fede ved at være her (Copenhell, red.) er musikken. Den er fed. Det er der jo ikke noget at diskutere om, lyder ordene fra 23-årige Sebastian Rahbæk, der også er studerende.
– Det er også inklusionen. At man kan være sammen alle mennesker, uanset hvem du er. Om du er mand eller kvinde. Det er bare fedt, fortæller Louise Lundegaard på 26 år, der arbejder som konsulent.
– Når man ser det udefra med hård musik, noget satanisme, sort tøj, farvet hård, piercinger og tatoveringer – kan man så ikke blive skræmt på en eller anden måde?
– Det kan man jo godt, men alle er jo pissesøde. Det er jo en meget mangfoldig festival. Der er plads til alle her, fortæller Anders Jørgsen.
Du kan se det fulde interview med nogle af festivalgæsterne på Copenhell i videoen øverst i artiklen.
Copenhell finder sted onsdag 19. juni til og med lørdag 22. juni på Refshaleøen i København.
SE og HØR er med alle dage, hvor vi dækker festlighederne fra den store metalfest.
Tidligere onsdag var vi blandt andet rundt på festivalpladsen for at finde gæster i det vildeste outfits.
Du kan se et vildt og farverigt galleri af gæsternes outfits nedenunder.